Værelser i et lille målestoksforhold

Før du begynder

Mål, modeller og Minecraft

Det bliver du bedre til:

  • At opbygge en model i 3D.
  • At arbejde med målestoksforhold. 

TID: max 3x45 minutter

Det skal du bruge:

TIP: Det er muligt at bygge stort set alt, hvad du har lyst til i Minecraft, og du løber aldrig tør for klodser ;-)

Hvad fx med at bygge dit drømmehus, komplet med stor have og swimmingpool?

Trin for trin

Lav en model af dit værelse i Minecraft

I Minecraft har du din helt egen verden, hvor alt kan bygges. I denne aktivitet skal du genskabe dit eget værelse.

1

Forberedelse 30 min.

   

OPMÅL DIT VÆRELSE

Opmål dit værelse med en tommestok og lav en tegning (grundskitse) over værelset med døre, vinduer og møbler.

  • Find bredden, dybden og højden på dit værelse og skriv det ned på tegningen. Et målestoksforhold hvor 1 meter i virkeligheden svarer til 5cm på papiret vil sikkert passe fint. Det er det, der hedder målestoksforhold 1:20 (1 cm på papiret er 20 cm i virkeligheden).
  • Mål dernæst vinduer og dør(e) og placér dem rigtigt på tegningen.
  • Opmål og indtegn alle de store ting på dit værelse, som fx din seng, skrivebord, stole, skabe, fjernsyn m.m.
Grundskitse

Klik for at se billedserie i stor

Grundskitse M Doere Vinduer
Grundskitse M Doere Vinduer Og Moebler

 

START MINECRAFT

NB: Denne aktivitet kræver abonnement på Minecraft PE.

TIP

TIP: Mange skoler har et institutionsabonnement. Hvis din skole/institution ikke har et institutionsabonnement, kan man hente Minecraft PE appen i App Store eller i Android Market for ca. kr. 45.

  • Start Minecraft PE og vælg ”Play” > ”New” og under ”Name” sletter du ”My World” og navngiver din verden. Tjek at det er ”Creative”-knappen der er trykket ned og vælg derefter ”Generate World”.

 MC Generate World

  • Bevæg dig rundt i verdenen og find et godt sted til at lave en model af dit værelse.
 
2

Produktion 1 time og 15 min.

Modellen af dit værelse laves i målestoksforhold 1:10 i Minecraft-verdenen. Det vil sige, at 1 blok i Minecraft svarer til 10 cm i virkeligheden. Du skal altså bruge 10 blokke ved siden af hinanden for at det skal fylde 1 meter i Minecraft-verdenen.

  • Byg modellen af dit værelse.

Vaerelsebyg MC

 

 
3

Efterproduktion 10 min.

  • Vis dit værelse til andre ved enten at vise dem det på din tablet, eller ved at lade dem besøge dig i din verden via deres egen tablet og over Wifi-netværket.
TIP

TIP: Andre kan se din verden og hoppe ind i den, hvis I er på samme Wifi-netværk. Det gøres ved, at andre på deres tablets vælger din verden på den liste, der dukker op, efter der er trykket ”Play”, når man åbner spillet.

  • Diskutér sammen:

- Funker det at bygge en model af værelset i Minecraft, frem for at bygge en model i pap/papir? – Hvorfor eller hvorfor ikke?
- Synes I målestoksforholdet på 1:10 i Minecraftuniverset er passende, eller ville 1:5 eller 1:20 have været bedre?

  • Vis også værelset til din underviser sammen med den oprindelige tegning, du lavede, og diskutér om målene passer.