Små Produktioner
  • Forsiden
  • For undervisere
  • Aktiviteter & vejledning
  • SmåP i undervisningen
  • SmåP og udstyret
  • Om Småp
Vejledning
  • Manus
  • Produkt:
    En videopitch til en dokumentarfilm
  • Varighed:
    3 lektioner
  • Niveau:
    Udskoling, Gymnasie
  • Fag:
    Dansk, Filmkundskab
  • Kan også bruges i:
    Historie, Kristendomskundskab, Samfundsfag
  • Anbefalet gruppestørrelse:
    3 personer

Vejledning til

Find en historie fra din by

Eleverne i gruppen udvikler og undersøger forskellige ideer til en dokumentarfilm under overskriften "Historier fra din by". De laver små videofilmede interviews med hinanden, så de samtidig får øvet sig på videointerviewet, som kan bruges i mange sammenhænge.

Målsætning
  • at finde ideen til en kort dokumentarfilm
  • at interviewe en anden person
  • at få god lyd og godt billede på et videofilmet interview
  • at redigere et interview

 

KAMERAET SOM ERKENDELSESREDSKAB

Videointerviewet er en måde at overkomme "angsten for det blanke papir", som mange oplever, når de bliver sat til at ideudvikle. Det rullende kamera "tvinger" eleven foran kameraet til at svare uden at overtænke. Det er ofte befordrende for den kreative proces. Men det kan også være grænseoverskridende, og i den forbindelse er det vigtigt, at eleverne ved, at optagelserne i denne aktivitet ikke skal vises til andre end gruppen. På den måde er aktiviteten ren og skær proces frem mod at finde en idé til gruppens dokumentarfilm.

 

ERFARING MED VIDEOINTERVIEWET

Eleverne får viden og færdigheder inden for interviewteknik, videooptagelse og redigering af et interview, som kan bruges i mange andre sammenhænge og fag.

 

Kompetencekrav

Eleverne skal kunne:

  • arbejde selvstændigt i grupper
  • betjene en iPad eller smartphone
  • overføre optagelserne til Skoletube eller WeVideo
  • Betjene en computer, hvis der redigeres på en sådan

Tip til brug i andre sammenhænge

Videointerviewet, som er en del af denne aktivitet, kan bruges i mange andre sammenhænge og fag. Fx til research i samfundsfag, historie eller projektopgaven.

Tips til evaluering

På sidste trin skal eleverne se de tre videointerviews og tale om:

  • Hvilken af ideerne tænder de mest på?
  • Hvilken idé er mest filmisk, dvs. har bedst mulighed for at blive fortalt i billeder og lyd (udover et interview)?
  • Hvad vil være det interessante for tilskueren ved ideen?
  • Kan de få adgang til personen/stedet?

Ud fra det skal de vælge den idé, der egner sig bedst til en dokumentarfilm set med deres øjne.

Den idé, som gruppen vælger, bør have et reality-tjek af læreren, før den evt. omsættes til en film:

  • Er det muligt at få adgang til stedet og personen?
  • Kan eleverne nå at planlægge og udføre deres idé inden for den tid, de har til rådighed?

  • Print denne side
  • Hent som PDF-fil

Husk

Udstyr, der skal bruges til aktiviteten:

  • Videokamera (fx iPad eller smartphone)
  • Redigeringsprogram (fx WeVideo eller iMovie)
Se aktivitet

SmåP er udviklet af Station Next med støtte fra