Vejledning til
Nu med lyd
Brugerne arbejder med lyden som medskabende faktor ved en præsentation. Musik SKAL indsættes, speak og lydeffekter KAN indsættes. I aktiviteten indgår refleksioner over musikkens rolle som understøttende element: genre, lydstyrke osv.
Målsætning
- At understøtte en præsentation med lyd.
- At få billeder og musik (og øvrige lyde) til at spille sammen.
Der trækkes en forproduceret PowerPoint-præsentation, så brugerne kan gå direkte i gang med lydarbejdet. De kan selvfølgelig også bruge deres egne PowerPoints.
NB! Denne aktivitet forudsætter, at man har programmet PowerPoint (eller et program, der kan åbne filer af typen .pptx), hvis man vil arbejde med de forproducerede præsentationer.
AKTIVITETEN IFT. NYE FÆLLES MÅL
Se de detaljerede mål på Materialeplatformen (klik på fanebladet 'Undervisningsinformation').
Kompetencekrav
Brugerne skal kunne:
- Arbejde i små grupper.
- Bruge en computer på middel niveau, fx ved at søge på nettet og gemme og finde filer igen.
Tip til brug i andre sammenhænge
Lyd til billeder er med til at skabe stemning.
Læg lyd på dine feriebilleder eller lav lækre serier med dine udvalgte billeder - med lyd på.
Tips til evaluering
Grupperne bliver bedt om at se deres egne slideshows igennem, og gerne vise dem for andre, og derefter diskutere følgende spørgsmål:
- Hvad gør musikken for billedserien?
- Hvad gør andre eventuelle lydelementer, fx speak og effekter, for billedserien?
- Er musik og lyd velvalgt? Hvad ville der ske, hvis man valgte anderledes?
- Dosering: Er den brugte musik og lyd tilpas i mængde og lydniveau? Bliver det for meget nogle steder?