Vejledning til
Skøn skrift i skyen
Brugerne arbejder med tekster og skaber sig overblik ved at bruge programmet Wordle.
Produkterne kan bruges som illustration fx til forsider eller PowerPoint-præsentationer.
Målsætning
- At bruge Wordle til at fokusere på det vigtigste under en præsentation.
- At kunne bruge en Wordle som en illustration.
AKTIVITETEN IFT. NYE FÆLLES MÅL
Se de detaljerede mål på Materialeplatformen (klik på fanebladet 'Undervisningsinformation').
FORUDSÆTNINGER
Wordle er meget simpelt: Man skriver eller kopierer noget tekst ind, og programmet laver så en ordsky, hvor størrelse og placering af ord er baseret på deres hyppighed. I denne aktivitet skal eleverne enkeltvis brainstorme ordlister på en valgt tekst, hvorpå de i grupper fører ordlisterne ind på Wordle.net.
Klassen kan også samle alles bud i én Wordle. Dette kan også bruges som en dekorativ brainstormsform.
Produkterne kan bruges som illustration fx til forsider eller Slideshow-præsentationer.
Det er, som med alle andre programmer, en god idé selv at lege lidt med Wordle.net, inden man giver sig i kast med opgaven. Der skal være installeret JavaScript, for at Wordle fungerer.
Når din Wordle er færdig, kan du printe eller gemme den ved at tage et skærmbillede.
TIP
TIP: For at tage et billede af skærmen skal du trykke på Alt + Prt Scr (pc) eller på Cmd + Shift + 4 og vælge området der skal udskrives (Mac).
Kompetencekrav
Brugerne skal kunne:
- Arbejde i små grupper.
- Bruge en computer på basalt niveau.
Tip til brug i andre sammenhænge
I kan også bruge Wordle til ordskyer om andet end film. Kopier fx en hel fiktions- eller sagprosatekst ind i Wordle og se resultatet.
Tips til evaluering
- Kan brugerne afkode hinandens ordskyer?
- Hvad kan man bruge en Wordle til?
- Hvordan fungerer Wordle på forskellige tekstformer?