• Forside for fotofirmaet Fotomaniac.

  • Fotogalleri.

  • Kontaktside.

Før du begynder

Dummy-site på Wixen

Det bliver du bedre til:

  • At strukturere en hjemmeside med undersider.
  • At få tekst og billeder til at spille sammen som udtryk.
  • At oprette hjemmesider via Wix.

TID: max 4x45 minutter

Det skal du bruge:

TIP: Man kan også lave en fed hjemmeside for sin hobby. Eller hvad med at lave en lækker Wix til at præsentere en opgave?

Trin for trin

Lav en hjemmeside som kan få mange hits

I denne aktivitet laver du en hjemmeside for et fiktivt firma, altså et du forestiller dig. Der er fokus på designet af hjemmesiden. Det vil sige, dels hvordan den er opbygget med undersider, og dels hvordan de enkelte sider ser ud.

1

Forberedelse 20 minutter

  •  Træk et firma i generatoren. 

Fotograf-firma
Bager/konditori
Dyrehandler
Restaurant
Tøj-designer
Antik-forretning
Chokolade-forretning
Find selv på et firma (eller træk igen)
  • Tænk lidt over firmaet og forestil dig det. Hvad producerer det? Hvem er kunderne? Hvor mange ansatte? Og så videre.
  • Hvad skal med på firmaets hjemmeside? Lav en oversigt, hvor du tænker over hvilke sider, der skal være i menuen, og hvilke overskrifter der skal være.

Her er et eksempel på fire overskrifter til fire undersider, der kan være på en hjemmeside. 

-  Hjem: Fx "Velkommen til vores hjemmeside...", "Vores målsætning er…"
-  Om os. Fx "Vi startede i 20XX med en god ide…" Og så videre.
-  Galleri.
-  Kontakt. Fx telefonnummer, e-mailadrese, adresse.

 

 
2

Hvorfor, til hvem og hvor?

Før du/I begynder at producere din SmåP, er der et par ting at overveje.

1. Vælg en kombination

Tag tre valg!

Træk i markeringerne nedenfor, og få input til at tænke over:

  • Hvad du/I vil med din/jeres SmåP?
  • Hvem den er til?
  • Hvor den skal vises?
3

Produktion 2 timer

  • Se i tutorial'en under "Værktøjer" hvordan du opretter dig som bruger og kommer i gang med at lave en Wix.

Her er en gennemgang af de vigtigste trin fra videoen:


OPRET KONTO

(Hvis du allerede har adgang til Wix, fx gennem en andens konto, kan dette punkt springes over.)

  • Gå til www.wix.com.
  • Klik på "Login/Sign Up".
  • Opret dig som bruger ved at vælge "I'm a new user" og brug din e-mailadresse som adgang. 

 

LAV DIN HJEMMESIDE

  • For at oprette en Wix skal du besøge www.wix.com.
  • Tryk "Start" på den blå knap, der popper op som det første vindue.
  • Klik på "Skabeloner" i topbjælken.
  • Vælg "Faces, Interior & Co" eller "Hairdresser Site" (søg efter dem i søgefeltet til skabeloner).
Pages1
Dias2
TIP

TIP: Du kan selvfølgelig vælge at lave din egen hjemmeside helt fra bunden. Men her er det helt klart lettest at arbejde med én, der er lavet på forhånd, altså en template.

Det nemmeste er, hvis du tager én af dem, der ikke er så avancerede, det vil sige én, der ikke har så mange elementer, der skal redigeres i. Eksempelvis er der flere templates, der muliggør, at man kan tilføje shopping af produkter, men til denne aktivitet vil det for nemhedens skyld være enkelst, hvis du går uden om dem, da shopping-elementet ikke vil blive forklaret.

  • Når du har fundet den template, der passer bedst til dit firma, klikker du på "Rediger".

Nu er du kommet ind i redigeringsdelen, og du kan gå i gang med at lave Wix´en om, så den passer til dit firma. Se i tutorial'en, hvordan du enkelt ændrer og redigerer i tekst, billeder og baggrunde (hvis du har glemt det).

  • Opret de sider, du planlagde på Trin 1.

Se her, hvordan du opretter flere sider og navigerer rundt mellem de forskellige sider:

Pages1
Pages2
  • Tilføj baggrundsbillede der passer til dit firma. Er det det samme på alle sider? Tilføj eventuelt andre billeder til siderne.
  • Lav et billedgalleri, hvis det kan være med til at præsentere dit firma.

Se her, hvordan du uploader dine egne billeder til brug i et Wix-galleri på hjemmesiden.

Pix1
Pix2
Pix3
TIP

TIP: Du kan OGSÅ vælge at bruge de billeder, der allerede ligger frit tilgængelige i det store billedarkiv i Wix.

  •  Find også en skrifttype og -størrelse der er passende på dit firmas hjemmeside.
 
  • Når du er tilfreds med din firmahjemmeside, kan du gøre den synlig ved at klikke på "Publish", og resten af verden får på få sekunder mulighed for at se din nye hjemmeside.
4

Funker det? 25 minutter

Vis hjemmesiden for andre uden at forklare dem noget først:

Spørg dem:

  • Kan I lide siden, og hvorfor?
  • Mener I siden hovedsageligt er information/oplysning, underholdning eller reklame, og hvorfor?
  • Hvem mener I, er målgruppen?
  • Mener I, at der på siden tages hensyn til emne og personer, når den nu skal ligge på internettet?

Ret eventuelt din WIX, efter du har fået feedback.

 

TIP

TIP: Husk, det er bedre at slette det, der ikke bruges på siden, frem for at beholde noget der ikke er godt!

 

 
5

Feedback

Du har deltaget i en SmåP-aktivitet. Vi håber, du fik noget ud af det. 

Vi har brug for din hjælp til at gøre SmåP endnu bedre. Svar på spørgsmålene i spørgeskemaet, så hjælper du med det. 

Tak for din deltagelse.


Med venlig hilsen
Station Next

Sn Logo