Et billede skal indeholde netop det, som du vil fortælle.
Når du planlægger din produktions billeder, er det en god ide at variere dine billedbeskæringer, som også kaldes billedudsnit eller framing på engelsk.
De fleste har en tendens til at vise for meget, når de tager et billede. Det er en god ide, at det første billede i en serie viser noget af omgivelserne, for at give en introduktion til stedet. De følgende billeder skal derimod gå mere ind til benet og kun vise præcis det, du vil fortælle.
Der findes en række udtryk, som beskriver de forskellige billedudsnit, som fotografer bruger. De tager alle sammen udgangspunkt i hvor meget af en person, du kan se i forhold til billedrammen. Personen er så at sige målestoksforholdet.
Supertotal
En supertotal bruges typisk til at etablere en location. En person vil være meget lille i et supertotal billede.
Total
En total bruges til at vise, hvor personer er i forhold til rummet. Husk at publikum typisk ikke kender det sted, du tager billeder. Du skal derfor hjælpe dem på vej til at forstå, hvordan stedet er. Du vil kunne se hele personen inklusiv benene i en total.
Halvtotal
En halvtotal bruges typisk til at vise, hvor personer er i forhold til hinanden. Det kan være en god ide at starte med at vise to personer i en halvtotal, hvis de taler sammen. I en halvtotal vil du typisk se personen fra livet og op.
Nærbillede
Et nærbillede bruges til at vise en persons ansigt. I en film vil der typisk være optaget i et nærbillede, når personerne taler. I et nærbillede vil man se personens ansigt beskråret ved brystet.
Ultranær
Et ultranærbillede bruges til at vise detaljer, du gerne vil gøre ekstra opmærksom på. I et ultranærbillede vil du kun se en detalje på en person som et øje, en mund eller en fod.
Tænk over hvordan billederne sættes sammen til sidst og vælg dine beskæringer derefter.
Komponerer du dit billede godt, vil publikum lægge mærke til det.
At komponere et billede handler om, hvordan du sammensætter de forskellige elementer i billedet. Hvor i billedet placerer du fx karakterens øjne? Der findes et princip, der hedder tredjereglen. Det går kort fortalt ud på, at vi mennesker opfatter visse steder i et billede som mere vigtige og harmoniske end andre steder. Det gælder derfor om at placere de vigtige ting, du gerne vil fortælle, de rigtige steder i dit billede.
Det kan hjælpe at dele billedet op i tre dele både vandret og lodret som vist ovenfor. Du skal placere de vigtige ting i billedet, der hvor stregerne krydser hinanden. En persons øjne vil fx typisk være i de øverste krydser, og en horizont vil typisk følge den nederste linje i billedet.
Du skal også tænke over balancen mellem mørke og lyse områder i billedet. Hvis billedet fx er meget mørkt, vil øjnene automatisk fokusere på de lyse områder. Du skal ligeledes overveje, hvad du vil fortælle med farverne i billedet. Vil du fx forsøge at have stærke farver i billedet for at give liv, eller vil du opnå en mere dyster stemming ved at bruge svage mørke farver?
Hvad fortæller dit kameraperspektiv?
Når du planlægger de billeder, du vil tage, skal du overveje, hvilket perspektiv du vil tage dem i.
Det perspektiv du vælger at tage billederne i fortæller dit publikum en masse ting. Du ændrer dit billedeperspektiv ved at flytte dit kamera op eller ned. Der findes tre grundperspektiver, du kan optage i.
Frøperspektiv
Frøperspektiv er et billede taget nedefra. Når kameraet er placeret lavt, vil det du tager et billede af, virke større og nogen gange ligefrem truende. Husk på at effekten kun virker, hvis der er noget tæt på kameraet, ellers kan man ikke se nogen forskel på, hvor højt kameraet er placeret.
Normalperspektiv
Normalperspektiv er taget fra karakterens øjenhøjde. Det er en neutral kameraposition, der skal forestille at være publimkums perspektiv. Det vil sige, sådan som publikum oplever billedet, hvis de selv havde været der.
Fugleperspektiv
Fugleperspektiv er et billede taget oppefra. Det giver overblik og gør personer mindre. Brugt sammen med frøperspektiv kan man fortælle, hvem der har høj status i en samtale mellem to mennesker. Personen vist i fugleperspektiv vil typisk have lav status, mens personen vist i frøperspektiv vil have høj status.
Det gælder om at bruge perspektiv med omhu. Hvis alle billeder er taget i samme perspektiv, bliver virkningen mindre. Det er blandingen af forskellige perspektiver som gør, at du kan fortælle noget mere med dine billeder.