Her er en liste over de 8 vigtigste arketyper, når du fx. skal lave en kortfilm:
Arketypernes navne er taget fra eventyrenes verden, men kan bruges inden for alle filmgenre. En arketype kan være et menneske, et dyr eller en ting / situation. En karakter i en film, kan sagtens indeholde flere arketyper.
En arketype er IKKE en personlighedstype, men et særligt handlemønster.
1. HERO (Helten)
HERO kan være en hvilken som helst person, der mere eller mindre frivilligt drager ud på et eventyr og går sin frygt i møde.
HERO har ofte en særlig egenskab og en særlig svaghed, fx. Superman, der kan flyve, men mister alle sine superkræfter, når han er i nærheden af stoffet kryptonit.
I en film er HERO oftest identisk med HOVEDKARAKTEREN.
Obs! HERO er altid et levende væsen, fx. et menneske eller dyr.
2. SHADOW (Skyggen)
SHADOW er HEROs dimentrale modsætning. SHADOW repræsenterer HEROs skyggeside. Den som HERO kunne have udviklet sig til under andre omstændigheder. SHADOW er HEROs HOVEDMODSTANDER, men kan både være ond eller god.
3. HEROLD (Budbringer)
HEROLD er den eller det, der giver HERO ny information, der kan handles på.
4. MENTOR (Vejleder)
HERO har som regel brug for en MENTOR til at komme i gang med - eller videre på sin rejse. En MENTOR giver ofte HERO en gave, der viser sig at være vigtig senere i historien.
SHADOW føler sig ofte stærkt knyttet til HERO, og prøver at vinde HERO over på sin side.
5. THRESHOLD GUARDIAN (Dørvogter)
THRESHOLD GUARDIAN sørger for at bremse vejen for HERO. THRESHOLD GUARDIANS er ofte tilknyttet SHADOW.
6. ALLY (Allieret)
ALLY hjælper HERO med at finde sig til rette på rejsen og med at overvinde forhindringer.
7. SHAPE-SHIFTER (Vendekåbe)
SHAPE-SHIFTER er en karakter, HERO ikke kan regne ud. SHAPE-SHIFTER kan være god, ond eller neutral i virkeligheden. Det er kun fra HEROs (og måske publikums side) at SHAPE-SHIFTER ligner en vendekåbe.
8. TRICKSTER (Joker)
TRICKSTER er en jokertype, der forvirrer HERO og vender op og ned på HEROs måde at tænke på. TRICKSTER kan være sjov, irriterende eller begge dele.