Prezi.com
Lav din Prezi-præsentation her.
Gå til...Prezi - Det web-baserede præsentationsprogram med zoomeffekter
Når du skal lave en præsentation med Prezi, skal du først oprette dig som bruger på prezi.com. Du skal være mindst 13 år.
Den store forskel på Prezi og andre præsentationsprogrammer er, at med Prezi har du én stor side, hvor alle informationer ligger på en gang. Prezi hopper rundt mellem al din tekst og grafik og zoomer ind på den på denne ene side, i stedet for at skifte mellem slides som i en PowerPoint-præsentation. Det er din opgave at vise Prezi, hvordan den skal køre rundt mellem dine informationer.
Prezi findes både i en online version og som app til tablets og program til computere. Herunder er en guide til den online version på www.prezi.com. Klik på et af billederne for at se billedserien i stor.
Prezi starter med en cirkel, som udgør din første container. Du kan tænke på en container i Prezi lidt som en slide i PowerPoint, hvor du kan indsætte billede og tekst. Du kan tegne flere cirkler i "Frames & Arrows" menuen for at tilføje flere containere.
TIP: Hvis du vil slutte din præsentation med at zoome helt ud og vise alle dine slides på en gang, vælger du "Add current view" efter din sidste cirkel.
Når du arbejder i Prezi, kan du let fare vild. Du kan altid zoome ind og ud ved at bruge hjulet på din mus, hvis du har brug for et overblik. Kig desuden på den lille rude i øverste venstre hjørne for at orientere dig.
Prezi gemmer dine præsentation på nettet, og du kan selv vælge, om den skal være tilgængeligt for andre eller privat. Du kan også downloade din præsentation til din computer, hvis du skal præsentere et sted, hvor der ikke er internet.
PowerPoint - Det store klassiske præsentationsprogram
Det er ganske let at lave en præsentation i PowerPoint. Mange af funktionerne fungerer ligesom i Word. Når du åbner programmet, er det første dias allerede klar til dig. Et dias bliver også kaldt et slide i den engelske version af PowerPoint.
Det første dias er din forside. Her kan du skrive titel og eventulet en undertitel.
For at få det næste dias klikker du på knappen "Nyt dias". Du kan nu se et nyt tomt dias, og i venstre side af skærmen kan du se begge dine dias i små udgaver.
Hvis du fx vil sætte et billede ind i din præsentation, klikker du på billedikonet. Når billedet er hentet ind, kan du ændre dets størrelse ved at hive fat i et af billedets hjørner. Du kan også flytte billedet ved at trække det rundt på skærmen. Endelig kan du også rotere billedet ved at hive fat i den lille grønne kugle over billedet.
Du kan tilføje så mange diasser, som du vil til din præsentation, men fat dig i korthed. PowerPoint kan have en søvndyssende funktion på tilskuere.
Når du er færdig og tilfreds med din præsentation, klikker du på knappen "Afspil" under Diasshow. PowerPoint vil nu fylde hele din skærm med din præsentation. For at komme videre til næste dias, taster du på den højre piletast på tastaturet.
Hvis du har lyst til, at PowerPoint fremfører alle dine diasser automatisk, skal du gå ind under fanen "Overgange" og feltet "Fremfør dias". Her sætter du flueben i "Efter", og vælger hvor mange sekunder der skal gå mellem hvert diasskift.
Google Presentation - Det enkle web-baserede slideshow-program
Google Docs
En Google Docs-præsentation fungerer på mange måder ligesom PowerPoint. Programmet ligger dog kun online, og du skal have en Gmail-adresse for at lave en præsentation.
Når du starter en ny præsentation, får du automatisk dit første titelslide. Her kan du tilføje titel og undertitel.
Hvis du fx vil sætte et billede ind i din præsentation, klikker du på billedikonet. Når billedet er hentet ind, kan du ændre dets størrelse ved at hive fat i et af billedets hjørner. Du kan også flytte billedet ved at trække det rundt på skærmen. Endelig kan du også roterer billedet ved at hive fat i den lille blå cirkel over billedet.
Du kan tilføje så mange slides, du vil til din præsentation, men fat dig i korthed. En præsentation med mange slides kan have en søvndyssende funktion på tilskuere.
Hvis du vil tilføje video, diagrammer eller andre ting, kan du vælge "insert" i menuen.
Klik på “background…” for at ændre baggrundsfarven i din præsentation, hvis du synes den skal have en anden farve end hvid, som er standardfarven.
Når du er færdig, klikker på du på "present"-knappen for at se din præsentation i fuldskærm. Når du præsenterer, er der i bunden af din skærm et lille kontrolpanel, hvor du kan klikke frem og tilbage i din præsentation. Du kan også klikke frem og tilbage med piletasterne på tastaturet. Hvis du vil have præsentationen til at kører af sig selv, som en lille film, klikker du på play-symbolet.
Du kan downloade din Google præsentation i andre formater som fx PDF, JPG eller endda som PowerPoint.