Redigering 45 min.
Tag udgangspunkt i radioreportage-boardet igen. Der kan selvfølgelig være sket noget under optagelserne, som gør, at I må justere jeres planlagte struktur. Tal om det først.
For hver af scenerne 1. Krog ind, 2. Situationsbillede og 3. Afrunding gør således:
Importer speaken i lydredigerings-programmet. Klip den til, så kun de bedste bidder er tilbage.
Importer interviewet i lydredigerings-programmet. Klip det til, så kun de bedste bidder er tilbage.
TIP
TIP: Det er tilladt at klippe i speak og interview, så længe den oprindelige mening med det sagte bevares.
Lær mere i værktøjet.
Placér speak og interviewstykkerne, så de giver mening i forhold til hinanden.
TIP
TIP: Hvis I skifter emne og lydstykkerne ikke giver mening sammen, fungerer det ofte godt med en 'breaker', dvs. en stump af atmosfærelyden.
Journalisten kan selvfølgelig også skifte emne gennem sin speak (fx "Nu er vi så kommet over til...")
Importer atmosfærelyde og placér dem de rette steder.
TIP
TIP: Der må gerne være atmosfærelyd under hele reportagen. Ofte ligger der noget i baggrunden på speak og interviews. Ellers put noget ekstra på - så længe det gengiver stemningen fra begivenheden er det helt ok.
Det er rigtig godt, hvis I kan lave perioder uden speak, kun med atmosfærelyden til at gengive stemningen på stedet.
Læg lydniveauerne, så de har det niveau, I synes passer. Det er vigtigt at dæmpe de andre lydspor, når der tales; men skru ikke helt ned.