Før du begynder

Bankrøveriet

Det bliver du bedre til:

  • At improvisere en historie ud fra din fantasi
  • At optage en scene
  • At klippe en scene

Det skal du bruge:

Trin for trin

Sådan improviserer I en filmscene

Med udgangspunkt i hver jeres grundfølelse improviserer I scenen "Bankrøveriet planlægges". Derefter filmer I den og klipper den sammen til en helhed.

1

I har lige været i banken... 5 min.

I skal være en gruppe på 3 personer.

Træk hver jeres grundfølelse - to personer må ikke have den samme grundfølelse:

Frygt
Vrede
Omsorg
Glæde
Grådighed

Forestil jer så denne situation:

"I er bankrøvere! I er lige kommet hjem fra banken, hvor I har undersøgt forholdene...Hvor meget personale? Er der penge? Hvor mange kameraer? Mulige flugtveje? Nu er I på vej til jeres hemmelige mødested for at planlægge, hvordan kuppet skal udføres."

(Gå videre til næste trin)

 
2

Det hemmelige mødested 10 min.

Find en egnet location til jeres hemmelige mødested. Det skal være et sted, hvor I gerne må være en times tid, for I skal også filme dér.

 
3

Skænderiet 30 min.

Improviser scenen hvor I planlægger kuppet. Hver person i gruppen spiller rollen ud fra sin grundfølelse.

Regler:

  • En af jer starter med replikken: "Hvordan skal vi så lave kuppet?"
  • Spil scenen så den varer max. 2 minutter (brug evt. nedtællingsuret). Spil den to gange.
  • En af jer slutter med at sige: "Ok. Lad os få røvet den bank".

Når I har kørt handlingen to gange, så udvælg de to karakterer, der giver det største drama.

TIP

TIP: Gode karakterer har tit en stærk vilje for at opnå noget.

De to karakterers viljer må gerne stride lidt mod hinanden.

Lad de to karakterer spille handlingen igennem ygerligere to gange. Brug stadig ovenstående regler.

 
4

Film scenen 30 min.

Nu skal scenen filmes. Den af jer, som ikke er foran kameraet, er fotograf.

Brug en mobiltelefon og film disse tre indstillinger, en ad gangen:

  1. Et stort billede, hvor man kan se begge personer, og stedet hvor handlingen foregår (dvs. halvtotal eller total). Film hele scenen.
  2. Et nærbillede af person A. Film hele scenen.
  3. Et nærbillede af person B. Film hele scenen.

Film gerne flere takes (forsøg) af hver indstilling, indtil I er tilfredse.

Her er en gulvplan over de tre indstillinger:

Karakterer Krydset

 

Skoletubelogo (1)

Upload optagelser til en kanal på Skoletube. 

Jeres optagelser skal uploades til en kanal, som I selv opretter på Skoletube, så I kan hente det ind i WeVideo herfra. Upload kan ske direkte fra den enhed, optagelsen ligger på ved at logge ind på Skoletube.dk.

 

5

Import 15 min.

I kan bruge hvilket som helst klippeprogram til at sætte jeres film sammen, men vi anbefaler, at I bruger WeVideo via Skoletube.

Åbn WeVideo via Skoletube.

Importer kanalen med jeres videofiler. Se her hvordan (klik på 1. billede for at se i stor): 

Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide1
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide2
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide3
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide4
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide5
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide6
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide7
 
6

Klip scenen 60 min.

Se jeres klip igennem

Se introduktion til WeVideo her:

Wevideo 2024 Slide2
Wevideo 2024 Slide3
Wevideo 2024 Slide4

Vælg det første klip I skal bruge og læg det ned på tidslinjen. Klip det til ved at justere start- og slutpunkter. Typisk vil man starte med et totalbillede, så tilskueren får rummet på plads.

Brug de resterende klip. Klip dem til og flyt rundt på dem, så de passer ind i scenen. 

Husk, at  man sagtens kan bruge den samme optagelse flere gange i klipningen, når bare man tager små stykker af den ad gangen. Det meste af filmen kommer nok til at være klip frem og tilbage mellem nærbillederne af Person A og Person B.

TIP

TIP: Forskellige beskæringer kan forskellige ting. Totaler er gode til at præsentere fx et rum. Nærbilleder er bedre til at vise følelser.

Kig scenen igennem og ret den til, indtil den fungerer. Det vil sige, at historien fortælles på en spændende måde. 

TIP

TIP: Reaktionsbilleder er at vise, hvordan en person reagerer på en anden persons replikker eller handlinger. Ofte er reaktionsbilledet mere interessant at se end selve handlingen, så vis fx kun starten af Person B's handling og klip så til reaktionen fra Person A. Er der oplagte steder i din film at bruge reaktionsbilleder?

  

 

Ekstraopgave

Film små interviews med de to bankrøvere. Stumper af de små interviews kan klippes ind passende steder i jeres endelige film som kommentarer til handlingen.

Download ekstraopgave
7

Tilføj musik 15 min.

Find og indsæt et stykke underlægningsmusik, som I mener passer til filmen. Husk, at der ikke behøver at være musik under hele filmen.

I WeVideo findes lidt musik, du må bruge:

Wevideo 2024 Slide5

Ellers brug værktøjet "Musik og lyd" til at lede efter gratis musik på nettet, som du downloader.

 

VIGTIGT: Selvom man vælger at bruge et stykke gratis musik, med Creative Commons-licens, skal man i mange tilfælde kreditere kunstneren med musikstykke, navn (og udgivelsesår, hvis du kan finde det). Generelt er det god tone at gøre det. Fx sidst i filmen med en tekst.

8

Funker det? 10 min.

Vis filmen til andre og bed dem om at kommentere. Tal fx om de synes, fortællingen hænger sammen og om klippene er velvalgte til at få følelserne mellem karakterne frem. Kan man gætte, hvilken grundfølelse hver karakter spiller? Hvordan understøtter musikken fortællingen?

Ret eventuelt filmen til, ud fra de kommentarer I har fået.

 

 

Gem filmen.

Wevideo Export 2024 Slide 1
Wevideo Export 2024 Slide 2