Vejledning til
Det personlige dokumentariske dilemma
I denne aktivitet skal eleverne i mindre grupper finde frem til personlige dilemmaer der kan være udgangspunkt for en dokumentarfilm. Grupperne udvælger til sidst det dilemma med mest potentiale.
Bemærk at produktionen af selve dokumentarfilmen ikke er en del af denne proces. Til dette formål anbefales forløbet "Den observerende dokumentar" på Filmlinjen.dk.
Målsætning
- At blive bedre til at finde idéer til en dokumentar
- at blive bedre til at omsætte et dilemma til situationer der kan filmes
Inden eleverne går i gang med aktiviteten, skal de inddeles i grupper á 2-3 elever. Hvis grupperne senere skal producere en dokumentarfilm, foregår det i samme grupper. Vær opmærksom på at den af eleverne der står i dilemmaet, også bliver hovedkarakter i filmen.
Trin1 er en opvarmningsøvelse, hvor eleverne skal komme med så mange bud på dilemmaer som de overhovedet kan komme i tanke om. Det behøver ikke være dilemmaer de selv har en personlig forbindelse til, men blot tjene som inspiration til de næste trin i aktiviteten. Eleverne diskuterer hvilke dillemmaer der er mest energi i.
Trin2 er en interviewøvelse, hvor eleverne på skift skal interviewe hinanden for at finde frem til mere personlige dilemmaer. Dertil bruges interviewarket, som eleverne enten kan taste direkte i online, eller kan printe ud og udfylde analogt.
På trin3 vælger eleverne et af dilemmaerne, ved at diskutere hvilket dilemma, som giver den bedste/mest spændende/mest interessante dokumentar. De udfylder et dokumentar-udviklingsboard for at konkretisere i hvilke situationer deres dokumentar kunne foregå i.
Det er vigtigt at eleverne har fokus på at deres dilemma er noget der foregår her og nu, og ikke i fortid eller fremtiden, da det skal være noget de skal kunne filme. Dilemmaet skal også kunne omsættes til nogle relativt konkrete situationer. Det kan f.eks svært at filme "Emma er bange at hun ikke kommer til at klare sig godt efter gymnasiet".
I stedet for at afvise elevernes idéer, kan lærereren hjælpen med at omformulere dilemmaet til en konkret situation. Jævnfør eksemplet, hvis dilemmaet er "Emma er i tvivl om dyrlægestudiet er noget for hende", kan den konkrete situation være at hun tager til en forlæsning for at finde ud af om det er noget for hende.
Det kan evt være en god idé at eleverne skal have godkendt deres idé hos læreren, som kan sikre at dilemmaet lader sig filme.
Kompetencekrav
Brugerne skal kunne:
- Være i stand til at bruge en computer på et basalt niveau
- Arbejde selvstændigt i grupper.
Tips til evaluering
Hvis grupperne har brug for feedback til deres idé, kan man evt lade grupperne fremlægge idéerne for hinanden og modtage feedback fra elever og lærer.
Spørgsmål kunne være:
- I hvilke hverdagssituationer kommer dilemmaet til udtryk?
- Hvad kan hovedkarakteren gøre for at forsøge at løse dilemmaet?
- Lader disse situationer sig film relativt enkelt?