Før du begynder

5 ting du...

Det bliver du bedre til:

  • At formidle kernen af et emne på en frisk måde
  • At optage video, klippe og arbejde med grafik og lyd i en film

Det skal du bruge:

TIP: Du kan bruge listeformatet i alle fag og om hvad som helst. Du kan f.eks lave en top 5 over de blodigste slag i historien eller en oversigt over de 5 mest ustabile grundstoffer i kemi.

Trin for trin

Lav en listefilm

I denne aktivitet skal du lave en film på max. 3 min, hvor du med et glimt i øjet lister 3-5 fordele op ved et selvvalgt emne. Du skal både planlægge, optage, klippe filmen sammen og indsætte musik og grafik.

1

Forberedelse 45min

Listeformatet er et populært Youtube-format. Det er simpelt opbygget som en videoliste med typisk de 3-10 vigtigste/mest spændende/mest whatever aspekter af et eller andet emne.

Du kan se nogle eksempler på listefilms-formatet øverst på siden. Læg mærke til hvordan der i filmene gøres brug af en vært, der fortæller, og så videosekvenser eller billeder, der illustrerer det der bliver sagt.

Find et emne, du vil lave en liste film om. Det kan både være noget du holder af eller noget ufedt, som du vil ironisere over (fx corona).

Find 3-5 gode ting ved emnet. Skriv dem i Liste-boardets venstre kolonne. 

Skriv hvad du har tænkt dig at sige om hvert punkt i liste-boardet under kolonnen "Speak".

TIP

TIP: Om du skriver din speak ned i fuld længde eller som stikord, er op til dig. Det vigtigste er at du kan tale frit ud fra din liste, når du senere laver dine optagelser.

Skriv herefter dine idéer til videooptagelser eller billeder, der kan illustrere de forskellige punkter i sidste kolonne i liste-boardet.

 
2

Optagelse 90min

Drengselfievideo Shutterstock 1619932711

Optag en introduktion. Her præsenterer du, hvad det er er du laver en liste over, og hvorfor det lige netop er det emne, du laver en film om. Tal direkte til kameraet.

Optag speak om dine punkter fra listen. Du kan enten holde kameraet selv eller få en anden til det. Du kan også eksperimentere med at placere telefonen på en hylde eller lign.

TIP

TIP: Sørg for at holde kameraet horisontalt (vandret) under alle optagelser, da det ser bedre ud, hvis filmen skal afspilles på en skærm eller et lærred.

Da hele filmen max må vare 3 min., kan det være smart at dele optagelserne op, så hvert punkt på din liste er en scene på ca. 30 sekunder. Efter hver scene stopper du optagelsen, så du ikke skal tage det hele i et take.

Lav en afslutning, hvor du runder filmen af. Her kan du f.eks ganske kort opsummere, hvad listen siger om emnet. 

Filmermorgenmad Shutterstock 1526730212

Herefter skal du optage videor eller tage billeder, der understreger punkterne på din liste. Lav gerne flere forskellige optagelser/fotografier til hvert punkt på listen. Du får brug for dem senere i klipningen. 

TIP

TIP: Hvis du bruger WeVideo i klipningen, så ligger der allerede en del videomateriale. Måske kan du bruge noget?

I WeVideo skal du starte et projekt i "Full featured editor" og så gå til "Videos" og søge efter klip.

 

Skoletubelogo (1)

Upload optagelser til en kanal på Skoletube. 

Dine optagelser skal uploades til en kanal på Skoletube. Upload kan ske direkte fra den enhed, optagelsen ligger på ved at logge ind på Skoletube.dk.

 

3

Import 30min

Du kan bruge hvilket som helst klippeprogram til at sætte din film sammen, men vi anbefaler at du bruger WeVideo via Skoletube. Brug en computer til dette trin. 

Åbn WeVideo via Skoletube.

Importer kanalen med dine videofiler. Se her hvordan (klik på 1. billede): 

Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide1
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide2
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide3
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide4
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide5
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide6
Wevideo Import Af Ressourcekanal 2024 Slide7
 
4

Klipning 90min

Når optagelserne er importeret, er det blevet tid til at sætte klippene sammen.

Du kan se en guide til WeVideo her:

Wevideo 2024 Slide2
Wevideo 2024 Slide3
Wevideo 2024 Slide4

Start med at lægge optagelserne med din speak ned i tidslinjens VIDEO 1 i den rigtige rækkefølge. Husk at klippe enderne af speaken, så det starter og slutter præcist, hvor du gerne vil have det.

Læg herefter dine andre optagelser eller billeder i VIDEO 2 oven på din speak, så de illustrerer det det bliver sagt. Du opretter et nyt videospor ved at klikke på "+".

Skal du bruge musik eller lydeffekter i din film, finder du en guide i højre side af denne aktivitet (disse lydfiler skal importeres i WeVideo). Der findes også lidt i WeVideo under "Audio".

Wevideo 2024 Slide5 

Det kan være en god idé at bruge grafik til at skabe ekstra fokus på dine punkter på listen. Klik på menupunktet "Text" for at komme til tekstværktøjet.

Wevideo Grafik 2024 Slide1
Wevideo Grafik 2024 Slide2
Wevideo Grafik 2024 Slide3

 

 

Eksporter filmen 

Når filmen er færdig skal den eksporteres, så I kan se hinandens film eller forskellige versioner. Klik "Export" og eksporter fx til Skoletube-kanalen, hvor I også lagde råmaterialet.

5

Virker det? 45min

Se hinandens film. Gå eventuelt i grupper. 

Diskutér hvad der fungerer bedst i de forskellige film. Er nogle af filmene sjovere end andre, og hvorfor?

Er der vinkler på filmens emne, du ikke har tænkt over før?

Hvordan har speaken, timing, hastighed (klippenes længde), grafik, musik og lydeffekter indflydelse på, hvor godt filmene fungerer?