Vejledning til
Lav et lyddigt
Brugerne arbejder med at fortolke og indtale digte. De arbejder med lydprogrammet Soundation, hvor de mixer den indtalte tekst med underlægningsmusik og arbejder på at skabe balance mellem tekst og musik.
Målsætning
- At udvide udtrykket af indtalt tekst med underlægningsmusik.
- At mixe to lydspor sammen.
- At bruge lydredigeringsprogrammet Soundation (eller andet).
FORUDSÆTNINGER
Hav gerne printede kopier af digtet - det letter arbejdet.
Hvis I har SkoleTube, så brug Soundation. Ellers hent og installer gratisprogrammet Audacity. Vi guider i brugen af begge.
Som underviser er det en fordel, hvis man selv har prøvet at lave et lyddigt i Soundation eller Audacity, således at man har en god føling med, hvordan man bedst kan vejlede i forhold til at få lydlagene til at passe sammen.
Bemærk, at noget af den musik og de lydeffekter, brugerne finder via værktøjet Guide til musik og lyd, er under Creative Commons-licens, så kunstneren skal krediteres. Dette kan gøres med tekst, der hvor lyddigtet evt. deles (intranet, Facebook osv.).
TIP
TIP: Korrekt kreditering kræver: Sangtitel, komponistnavn, evt. udførende kunstners navn, og årstal.
Fx "Future Life", skrevet og sunget af af Derek Clegg, 2014.
Kompetencekrav
Brugerne skal kunne:
- Være i stand til at bruge en computer på et niveau, hvor de har styr på at downloade, gemme og finde ting på denne.
- Installere og (lære at) bruge et simpelt lydredigeringsprogram.
- Arbejde selvstændigt i grupper.
Tips til evaluering
Lad brugerne afspille deres lyddigt for nogle af deres kammerater, og opfordr dem til at bede respondenterne om at vurdere, om musikken passer til digtet, og om balancen mellem baggrundsmusik og digtoplæsning fungerer.