Vejledning til
Lav en filmplakat
Brugerne arbejder med billeder og udtryk. De skal skabe en filmplakat til en fiktiv film, der fortæller om Danmark. De reflekterer over, hvilken historie de vil fortælle med billedet, samt hvilke virkemidler de dertil vil anvende.
Målsætning
- At visualisere.
- At tage eller udvælge ét billede, der kan fungere som plakat for en fortælling.
- At afstemme en filmplakats virkemidler (billede, skrifttyper, farver, komposition) ift. tekstens indhold.
- At bruge billederedigeringsprogrammet Pixlr.
AKTIVITETEN IFT. NYE FÆLLES MÅL
Se de detaljerede mål på Materialeplatformen (klik på fanebladet 'Undervisningsinformation').
FORUDSÆTNINGER
Til aktiviteten anvendes det online billedredigeringsprogram Pixlr, som er gratis og på dansk. Men betalingsprogrammer som Microsoft Publisher eller Adobe Illustrator kan også bruges. Til simple plakater kan også PowerPoint eller Word anvendes.
Det er, som med alle andre programmer, en god ide selv at lege lidt med Pixlr, inden man giver sig i kast med opgaven.
Kompetencekrav
Brugerne skal kunne:
- Betjene computer på basalt niveau.
- Arbejde selvstændigt i grupper.
Tip til brug i andre sammenhænge
Tænk over en situation eller ting, I synes, er meget dansk.
Tips til evaluering
Brugerne opfordres til at vise deres plakat til andre for at få dem til at vurdere det samlede produkt.
Respondentgruppen får følgende spørgsmål:
- Kan I lide plakaten, og hvorfor?
- Mener I plakaten hovedsageligt er information/oplysning, underholdning eller reklame, og hvorfor?
- Hvem mener I, er målgruppen?
- Hvor mener I, plakaten egner sig til at blive vist?
Derefter bliver brugerne bedt om at diskutere i deres egen gruppen, om respondentgruppens oplevelse af plakaten passer godt til det, brugerne selv besluttede under ”Til hvem, hvor og hvorfor?” Afslutningsvis bliver de bedst om at vurderer,hvorvidt de finder det nødvendigt at lave ændringer i deres plakat?