• Moodboard til et actionspil.

Før du begynder

Lav et moodboard

Det bliver du bedre til:

  • At kunne uddrage stemningen og universet fra en tekst
  • At kunne formidle stemningen i en tekst visuelt.  
  • At kunne producere et moodboard.

Det skal du bruge:

TIP: Man kan bruge moodboards til at skabe univers-stemninger inden for forskellige faområder. Fx i forhold til emnet 2. verdenskrig (historie), en skovsø (biologi), et sted i et andet land (geografi) osv.

Trin for trin

Skab et univers

For at kunne lave en visuel formidling af stemningen i teksten, må man have styr på det univers, der beskrives.

1

Forproduktion 30 min.

I skal visualisere stemningen til hhv. faderens og Peter Andreas' verdensyn i uddraget 'Den lille synder' fra romanen Lykke Per (Henrik Pontoppidan, 1898-1904)

Læs teksten grundigt.

Hent universboardet og udfyld det. Udfyld et board for hvert verdenssyn.

TIP

TIP: Hav teksten, du tager udgangspunkt i, ved siden af mens du udfylder boardet.

Hvis det er svært at lave et sammenhængende universboard ud fra teksten, så udvælg de(t) vigtigste afsnit i den.

 

 

Det er en god idé at have denne trinvise guide til aktiviteten åben på en anden enhed (computer, tablet eller smartphone), end den, hvor du producerer moodboardet.

2

Find billeder 30 min.

Lav nu to moodboards, et for hvert verdenssyn, eller lad de to verdenssyn mødes i samme moodboard. 

Vælg om du vil lave dit moodboard digitalt i et billedbehandlingsprogram, eller om du vil lave det analogt på papir. Begge dele er lige fint.

  

Digitalt

Find billeder på nettet, som egner sig til dine søgeord fra universboardet. Find gerne flere for hvert ord.

Gem billederne i en mappe på computeren.

VIGTIGT

VIGTIGT:

Husk, at medmindre der udtrykkeligt står, at de billeder du finder på nettet må bruges i andre sammenhænge, så må du ikke offentliggøre dem i nye sammenhænge, fx ved at dele dit færdige produkt på Facebook.

Sådan kan du finde godkendte billeder, som du må bruge:

Soeg Ikke Rettighedsbeskyttede Billeder 

 

Analogt

Find billeder i blade, reklamer, aviser og lignende eller tegn billeder, som egner sig til hvert punkt på boardet. Klip dem ud.

 
3

Produktion af moodboard 45 min.

Følg det spor som du begyndte på Trin 2 (det digital eller det analoge):

 

Digitalt

Åbn Photopea via Skoletube til at lave collagen. Man kan også bruge Pixlr, Word, PowerPoint eller Publisher.

Skab et nyt dokument på fx 2400x1600 pixels.

Hent billederne ind i programmet (se guiden nedenfor).

TIP

TIP: Overvej, om du vil bruge et bestemt billede til at udfylde hele baggrunden. Hvis du ikke bruger et billede som baggrund, så må baggrunden gerne have en farve, der matcher den grundstemning, der er i dit univers

Tilpas og placér billederne, så præsentationen af stemningen i universet bliver flot.

Sæt eventuelt enkelte tekster ind, fx nøgleord fra dit board. Men vælg den rette skrifttype og -farve, for de giver også masser af stemning.

Når du er tilfreds med moodboardet, det vil sige, at det udtrykker den stemning, du ville nå frem til, gemmer du det som et billede. Print det gerne ud i farver.

Guide til Photopea: 

Lav et nyt dokument: Vælg Fil > Ny og lav fx et dokument på 2400 x 1600 pixels. 

Photopea Opret
Photopea Moodboard Juster1
Photopea Moodboard Lag Paa Lag
Photopea Moodboard Lag Paa Lag2
Photopea Moodboard Juster2
Photopea Moodboard Gem

 

Analogt

Find et stort stykke papir eller karton, der kan bruges som baggrund. Det må gerne have en farve, der matcher den grundstemning, der er i dit univers.

Tilpas og placér billederne på baggrunden, så præsentationen af spiluniverset bliver flot.

Når du er tilfredse med moodboardet, det vil sige, at det udtrykker den stemning, du ville nå frem til, limer du alle billeder fast.

 

 
  • Upload moodboardet i din Portfolio, så det ikke bliver væk.
4

Virker det?

Vis dit mooodboard for en anden person, der har arbejdet med den samme aktivitet, uden at du forklarer noget først.

Lad personen fortælle, hvilken stemning moodboardet udtrykker. Både helt overordnet og i de enkelte elementer.

Var det den samme stemning, du ville nå frem til?

Lav gerne ændringer på moodboardet, hvis der er tid til det.

 Master Of The Universe